Kære læser,
I mange år har jeg jagtet fremtiden, det var som om det altid var “en eller anden dag” eller “når først, så” der var fårmålet med livet og for at være ærlig så var det ben hårdt altid at halse efter min egen forestilling om noget bedre. Det var især da jeg først stiftede bekendskab med “den højere bevidsthed” at det gik helt galt for mig, jeg var så optaget af at opnå ting i livet, at udleve mit fulde potentiale, at stråle min indre sol, at forandre verden og ikke mindst være den bedste udgave af mig selv, at jeg helt glemte at mærke efter hvordan jeg rent faktisk havde det. For at være fair havde jeg det i perioder ret fedt, jeg levede nærmest i en rus, jeg var helt høj af ny viden og fuld af fremtidsdrømme, men inde bag den rus og fuldskab sad jeg og var forvirret over ikke at være god nok til mine egne idealer.
Det var først da min krop sagde endeligt STOP at det gik op for mig hvad det var jeg udsatte migselv for og hvordan jeg i min jagt på at være den bedste udgave af mig, aldrig rigtig bare var mig, uperfekt og perfekt som jeg er. Nu ser livet lidt andreledes ud og jeg ser andreledes på livet, jeg er hvor jeg er og det er ikke bare ok, det er helt fantastisk, tænk sig at jeg er lige her i livet, langt fra start og slet ikke i mål, men på min rejse, glad og taknemmelig. Hvor er du?

Kærligst
Marie