Kære læser,
I dag har jeg besøgt nogle gode venner som det desværre er længe siden jeg sidst har set, vi åbnede op for en samtale om alt det man ikke normalt snakker om og jeg fortalte om min opvågning til det faktum at jeg ikke elskede mig selv og hvordan det havde vendt op og ned på mit liv de sidste mange måneder. Jeg elsker at opleve hvor dybt og bredt man kommer når ærlighed er samtalens primis og jeg kunne mærke helt inde i hjertet den kærlighed der var mellem os tilstede, det var en smuk usagt erkendelse om at ingen af os var perfekte og at vi alle var værdig af ubetinget kærlighed. Jeg begynder stille og roligt at mærke inde fra hvordan jeg rummer alt det jeg ser og elsker ved andre, jeg kan betragte og opleve mig selv som andre oplever mig fordi jeg begynder at betragt andre som de er og mærker hvordan jeg elsker dem fuldt og helt… Tak til alle jer, mine venner og elskede…

Kærligst
Marie