Kære læser,
nu har det lige været jul og det er som altid en rigtig spændende og lærerig tid for mig og denne jul var det min datter der gav mig ting at tænke over.
De sidste 2 måneder op til jul er der 1 ting hun konsekvent har sagt hun ønskede sig, nemlig en stor hunde bamse og når vi har spurgt hende hvad hun ellers ønskede sig har hun sågar sagt at hun kun ville have en gave og at det skulle være den. Det har være så fint og ærligt at opleve især fordi hun kunne udtrykke sit ønske roligt og bestemt, uden at plage eller tigge om det.

Jule aften kom og vi var alle spændt på at se hvordan hun ville reagere på denne bamse som hun naturligvis skulle have (tak til Faster) og det var her jeg blev helt imponeret og fascineret over hendes reaktion, for jo hun skreg af glæde over at få hendes bamse og udtrykte hendes lykke med sang og dans, men det der var så vidunderligt var at det gjorde hun også da hun fik et spil, en kjole, farveblyanter og tilmed da hun åbnede en pakke med en stribet undertrøje og en tandbørste i, det var samme begejstring og lykke hver gang. Hendes fantastiske umiddelbarhed og glæde over livet og dets gaver var helt fortryllende at opleve og kom til at tænke på hvor mange ting jeg selv tager forgivet i mit liv og hvor ofte jeg er selektiv taknemmelig.

Jeg vil øve mig i at være taknemmelig, endnu mere end jeg allerede er.

I mit liv vil jeg lukke øjnene og nyde hvert et kindkys som den kærlighedserklæring det er.
Jeg vil tage imod hver en kop kaffe jeg bliver givet som var det en gave af guld.
For samler man alle livet små glæder vil ens hjerte altid forblive fyldt.

Kærligst
Marie

 

selektiv taknemmelighed