Kære læser.

 

Har du nogensinde oplevet at at være i gang med noget og lige midt i det opdage at det bare slet ikke er det du har lyst til? Det kan både være i det store billede, at man opdager at den vej man er ved at gå i livet slet ikke er den du ønsker, men det kan også være i de små dagligdags ting.

 

Jeg oplever at når man gerne vil ændre sit liv, så selv om det virker overvældende er det stadig de store langsigtet ting der er “nemmest” at ændre fordi de er på en eller anden måde virker fiktive og det er ting man kan forberede sig på vil ændre sig. De små ting man oplever i hverdagen kan til gengæld føles svære at ændre fordi livet til tider går stærkt og vores har og nu handlinger ofte køre på auto pilot, men når man så øger sin bevidsthed bliver man måske opmærksom på at man handler på måder man ikke ønsker og det er så her man har mulighed for at gøre nogle af de mest betydningsfulde skift i livet. Det handler ikke om at være perfekt på alle tidspunkter hele dagen alle dage, det handler om at vælge kærlighed når du opdager at du er i gang med at handler på måder du ikke ønsker.

 

Hvis du vil ændre dit liv behøver du ikke rive det op med roden og lave om på det hele med store armbevægelser, for de mest væsentlig skift i din kurs kan ske i de små justeringer på din autopilot.

 

Så sent som i dag havde jeg (igen) en sådan oplevelse. Jeg var træt, min datter var træt og vi havde endnu en situation hvor jeg ville noget og hun ville det sammen, men var for træt til at gøre det. Min energi slap op og mit temperament tog over, jeg handle mindre kærligt end jeg havde lyst til som jeg desværre har prøvet så mange gange før, men denne gang kunne jeg pludselig “se” mig selv side i det og se min datter i det, jeg oplevede hvordan ingen af os fik noget rart ud af det og vi begge blev mere og mere kede af situation. I denne “opvågning” kunne jeg mærke muligheden for at træffe et valg, jeg kunne tage den på rutinen og fortsætte på autopilot, eller jeg kunne stoppe og skift kurs, hvilket var det jeg gjorde og jeg kan med glæde berette at det var en sejer for os begge, hele situationen løsnede op og vi fandt frem til en kærlig måde at fortsætte på og kunne slutte det hele af med kæmpe kys og knus, hvilket jo til hver en tid kan blødgøre et moder hjerte. Jeg er taknemmelig for at disse “opvågninger” kommer oftere jo mere jeg bruger dem til at skifte kurs og at jeg også oplever at behovet for dem bliver mindre, da min autopilot begynder at spore sig ind på min ønskede retning.

 

 

Kærligst

Marie